Indlæg: Bestyrelsesreferater FSK/13017   

Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar
Mandag den 9. august 2010 kl. 1830 blev der afholdt bestyrelsesmøde i klublokalerne i Korup med følgende dagsorden:

1. Godkendelse – opfølgning af referat fra sidste bestyrelsesmøde.
2. Redaktørposten ledig fra 2011.
3. DM 2010 i Helsingør.
4. Maling af klubhus udendørs.
5. Klubblad. Artikler. Hvordan får vi medlemmerne i gang.
6. Aktiviteter.
7. Klubaftener.
8. Udvalg.
9. Kurser.
10. Økonomi.
11. Eventuelt.
12. Næste møde.



I mødet deltog Claus Wichmann, Claus Hansen, Torben Holm, Jonny Jakobsen, Leif a´Argjum, Bo Nørgaard og Bruno H. Nielsen.


1. Godkendelse – opfølgning af referat fra sidste bestyrelsesmøde.
Til pkt. 13, Eventuelt, præciseres det, at prisen for et fladfiskeflag er kr. 50,00 med tryk.


2. Redaktørposten ledig fra 2011.
Claus W. oplyste, at Claus B. havde meddelt, at han af forskellige årsager var nødt til at stoppe med posten som redaktør af klubbladet med udgangen af 2010.
Efter en drøftelse, var der enighed om at kontakte flere forskellige muligheder.
Claus W. tager kontakt til Tine og en bekendt, som hedder Bo.
Bruno tager kontakt til Steen Rasmussen.


3. DM 2010 i Helsingør.
For at fremme deltagelsen i dette års DM i Småbådsfiskeri, var der enighed om, at der ydes tilskud til klubbens medlemmer, som også annonceret i lederen i klubblad nr. 1-2010.
Tilskuddet vil være afgift for passage af Storebæltsbroen med bil og trailer, men kun den ene vej.
For at opnå tilskuddet, skal medlemmet henvende sig til én fra bestyrelsen i FTK i Helsingør.
Fra bestyrelsen deltager indledningsvis Claus H. og Bruno.
Torben annoncerer mulighed for tilskud ved deltagelse i DM på hjemmesiden.


4. Maling af klubhus udendørs.
Der var enighed om, at Claus W. og Claus H. tager initiativ til maling af den udvendige beklædning på klubhuset.
Claus H. annoncerer en dato i nær fremtid på hjemmesiden, så flere har mulighed for at byde ind med en hjælpende hånd.


5. Klubblad. Artikler. Hvordan får vi medlemmerne i gang.
Efter en drøftelse var der enighed om, at det var et tilbagevendende problem, at få medlemmerne til at skrive om deres oplevelser, uanset om der lokkes med ”gulerødder” eller ej.
Ofte skal et medlem dog blot have et kammeratligt skub til at fatte pennen, så bestyrelsen vil til stadighed forsøge at påvirke medlemmerne til at skrive om deres oplevelser.


6. Aktiviteter.
Det meste af 2010 er dog datolagt med diverse aktiviteter.
Der var dog enighed om, at der bør afholdes en debataften i efteråret 2010, så bestyrelsen kan få et vink om, i hvilken retning vinden blæser.
Der var enighed om at afholde debataften, onsdag den 10. november 2010 kl. 1900 i klubhuset med indledende spisning.
Endvidere var der enighed om, at den traditionsrige torsketur skal afholdes, mandag den 27. december 2010 kl. 0900 med udgang fra Nyborg Lystbådehavn.
Turledere er Claus H. og Jonny.
Tilmelding til kaffe med rundstykker og 1 til halsen.

Claus Børgesen har givet tilsagn om at være instruktør ved Nybegynderaften, fedtfinner, den 031110 kl. 1900 i Klubhuset.
Bo undersøger om Jan Beyer vil være instruktør ved Nybegynderaften, fladfisk, den 231110 kl. 1900 i Klubhuset.


7. Klubaftener.
Se under punkt 6.


8. Udvalg.
De to udvalg i henholdsvis trolling og småbåd, vil fortsætte i næste sæson.
Fra medlemmerne er der et ønske om, at resultaterne fra de enkelte afdelinger, bliver lagt på hjemmesiden umiddelbart efter afviklingen eller så hurtigt som muligt, hvilket er taget til efterretning.


9. Kurser.
Bo oplyste, at de planlagte kurser er lagt på forsiden, for at få flere til at deltage.
I øjeblikket er der kun få tilmeldte til de enkelte aktiviteter:
Speedbådscertifikat 2 tilmeldte.
BE-kørekort (trailerkørekort) 4 tilmeldte.
VHF kursus 2 tilmeldte.
Med mindre der sker væsentlige ændringer, bliver kurserne aflyst.


10. Økonomi.
Torben oplyste, at klubben i øjeblikket tegnes af 1047 medlemmer.
80 medlemmer er i restance, som bliver tilskrevet.
Klubbens økonomi ser fornuftig ud.


11. Eventuelt.
Claus W. gav en orientering om den flotte fangst, som endelig, efter en del tilløb havde givet Bjarne Schou den eftertragtede guldlaks.
Bjarne har givet tilsagn om, at guldlaksen i det forløbne år, skal hænge i klubbens lokaler, så klubbens medlemmer også har mulighed for at se trofæet.
Der er enighed om, at ved ophængningen den 11. august 2010, vil klubben være vært ved et mindre traktement.

Bo oplyste, at han har meldt sig ind i Dansk Søredningstjeneste, hvilket koster kr. 500,00 om året. Medlemskabet dækker både ved sejlads i Norske, Svenske og Danske farvande og giver en god sikkerhed for at blive slæbt til kaj, såfremt motoren strejker.


12. Næste møde.
Næste møde blev aftalt til mandag den 18. oktober 2010 kl. 1830 i klublokalerne i Korup.
Indsendt af  Bruno Nielsen  den  19. august 2010 kl. 21:17:54

Gå tilbage
Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar
Gå tilbage

Til toppen af siden!


Columbus Marine
daiwa fiskeudstyr
Mercury Parts
Pro-Safe
L H marine
Grizzly fiskeudstyr
Elektriske spil
Skælskør motormarine.
Danish Lure
Savagegear
ABU Garcia
Herning Trailer og Bådcenter
Tempo Både og udstyr
Mercury Marine
Raymarine
Tryg Forsikring
Dalager Maskinfabrik
Honda Shoppen
Garmin Elektronik
Palby Marine
West Bådudstyr
Stenteq Marine
Köp Båt i Sverige, Svenska Kronor, Varberg-Svreige, Tel: 004634016805
VHF skolen
Fiskekort for småbådsfiskere
watergames, sejlerskolen for dig.
Islev Carshine
Navisco
Søredningstjenestens webside
Simrishamn Trolling

 
Tilmeldte:   1620