Info for kommende medlemmer af småbådsfiskeklubberne.

Man kan godt være i tvivl om, der er nogen som helst grund til at melde sig ind i en småbådsfiskeklub, for hvad kan de gøre for dig?
Men alene det, at du er i gang med at undersøge, hvad du kan få ud af et medlemskab betyder, at der er et eller andet du søger, og i det følgende vil vi prøve at vejlede dig om, hvad du kan forvente af dit kommende medlemskab.

Det vigtigste for os er et godt kammeratskab mellem personer, der har en fælles interesse, for selv om vi ikke alle dyrker den samme form for fiskeri, er vi fælles om det at sejle, og her kommer der mange forskellige meninger om bådtyper, motorer og udstyr til debat, dels når vi bare samles i klubhusene til fælles hygge eller på de aftener, hvor der er arrangeret foredrag om forskellige emner, som du som småbådsfisker har en naturlig interesse i.
Nu er det selvfølgelig ikke kun både og udstyr der bliver diskuteret, men også emner som fisketeknik, sejletik, sikkerhed til søs, havneetik og så er der selvfølgelig staten, der sørger for, at der er en masse love og regler der skal overholdes, og også her kommer klubberne dig til hjælp, for der bliver arrangeret kurser i VHF, Speedbådskørekort og navigation, så vi kan være sikker på, at du ved, hvordan du skal sejle din båd lovligt. 

Kammeratskabet er som sagt en vigtig faktor for os, men for at det ikke kun skal være diskussioner på en hverdagsaften i klubhuset, bliver der også arrangeret konkurrencer, hvor du får mulighed for at fiske og være sammen med en flok ligesindede, og de fleste konkurrencer er lagt an på en sådan måde, at der er afsat tid til hyggeligt samvær.
Men også familien indgår i projektet, for når der er investeret i en rimelig dyr bådpakke, og farmand er på vandet alene temmelig mange dage om året, så er det vel også naturligt at familien tages med på en hyggetur, hvor der godt nok bliver tid til at fiske, men hvor samvær og hygge kommer i højsædet.

Din båd bliver formentlig transporteret på en trailer, og det giver problemer i havnene, mest fordi den fylder af pommeren til, mens du er ude at sejle, og det har faktisk betydet, at småbådsfiskere ikke er velkommen i mange havne, og hvis du som enkeltperson henvender dig til havnens bestyrelse, behøver vi vel ikke fortælle dig, hvad de mener om dig, men når der kommer en henvendelse fra 2.500 personer, der oven i købet ikke er bange for at råbe de ansvarlige politikere op, ja så stiller sagen sig anderledes, for kun ved at stå sammen, er der nogen, der tager vores problemer alvorligt.

Internettet er godt nok den nye fagre verden, og her på vores hjemmeside kan du læse meget mere om de forskellige klubber, for alle tre klubber udsender jævnligt Nyhedsbreve, hvor du kan læse om livet i klubben samt artikler, der har betydning for dig som Småbådsfisker.

Din bådpakke har formentlig været dyr, og derfor er det vel også naturligt, at du ønsker en god forsikring hvis uheldet skulle være ude, og også her kan småbådsklubberne hjælpe dig, for ved at stå sammen har vi fået lavet en meget fordelagtig aftale med Tryg, som du kan få glæde af som småbådsfisker, blot ved at være medlem af en af småbådsklubberne.

Det var hvad klubberne er fælles om, men du vil sikkert gerne vide mere om den klub, der ligger i dit område, så her følger en kort introduktion til klubberne:


Sjællands Småbådsfiskeklub

Sjællands Småbådsfiskeklub har klublokaler på Roskildevej 414, Baldersbrønde 2640 Hedehusene, og der er åbent hver mandag fra kl. 1900 til kl. 2200, hvor der altid vil være mindst en person fra bestyrelsen til stede. Desuden har vi den første mandag i måneden foredrag om emner, der relaterer sig til vores hobby.
På adressen forefindes endvidere et stort værksted.

Klubben afholder 3 klubmesterskaber, dels et klubmesterskab i fiskeri over tre dage og dels et klubmesterskab i trolling ligeledes over tre dage hvor den ene er en 24 timers konkurrence. Den tredie konkurrence er en samlet klubmester der forener de to andre konkurrencer. Foruden disse mesterskaber bliver der en gang hvert andet år afholdt et DM.Det bliver afholdt det ene år af FTK og det andet år af SSK. Klubberne bestemmer selv, om det vil afholde fiskeri eller trolling.
Nu skal det hele ikke gå op i konkurrence, så hvert år er der en klubtur til Simrishamn, Pukavigen eller Bornholm og her er nye ideer velkommen. Foruden laksefiskeri bliver der også lavet fladfisketure, makrelture og som noget nyt en familietur til Møn. Møn turen har været så stor en succes, at der nu også afholdes en familietur til Sjælland Odde efter makrel. Fælles for disse klubture er, at klubben betaler for isætning, overnatning i båden samt middag om lørdagen.
Klubben kårer hvert år Årets Storfanger, og der bliver trukket lod om endeagn mellem alle indsendte fangstrapporter.

Fra 1. oktober til 31. marts kan vores medlemmer benytte Skovshoved Havn gratis, da klubben har frikøbt medlemmer, hvis både bærer en blå medlemsmærkat og en årsmærkat .

OBS Indmeldelse og betaling mellem 01/10 og 31/12 medfører, at det efterfølgende år er kontigentfri.

Kontingent 1/1 - 31/12   kr. 500,00
Indmeldelsesgebyr          kr. 100,00

Tryk her for indmeldelse og yderligere oplysninger.


Fyns Trolling Klub

Fyns Trolling Klub dækker både Fyn og Syd- & Sønderjylland og har derfor klubhus på Præstevej 90, 5210 Odense NV

Der bliver afholdt ca. 20 klubaftener om året, med film, foredrag, auktion, samt en masse hygge og fiskesnak. Dette holdes også i den Jyske afdeling.

Masser af klubture, konkurrencer (klubmesterskab over 5 afdelinger med fællesspisning på den ene og masser af præmier), fællesture til udstillinger, o.m.a. 

Der kæmpes hvert år om pokalen for den største laksefisk fanget i omegnen af Fyn og Sydjylland af klubbens medlemmer.

Kontingent 1/1 - 31/12     kr. 350,00
Indmeldelsesgebyr            kr. 100,00

Tryk her for indmeldelse og yderligere oplysninger. 


Midtjysk Småbådsfiskeklub

Midtjysk Småbådsfiskeklub har fokus på det Jyske. Klubben udspringer fra Randers, men forsøger at have arrangementer i både Nord, Vest og Østjylland.

Der bliver afholdt 4 faste klubmesterskaber samt enkelte klubture om året, derudover afholdes der løbende foredrag, kursus, støbeaftener, værkstedsdag og lign, samt en masse hygge og fiskesnak.

Er du nybegynder - så duk bare op til et arrangement, vi har mere fokus på hygge end store præmier og hård konkurrence(altså lige ud over æren og håneretten ved at vinde;) eller tag evt. kontakt til en fra bestyrelsen og hør nærmere.

Kontingent 1/1 - 31/12 kr. 350,00
Indmeldelsesgebyr kr. 150,00

Tryk her for indmeldelse og yderligere oplysninger.


Til toppen af siden!


Herning Trailer og Bådcenter
Tempo Både og udstyr
Mercury Marine
Raymarine
Tryg Forsikring
Dalager Maskinfabrik
Pro Marine
Honda Shoppen
Garmin Elektronik
Palby Marine
West Bådudstyr
Stenteq Marine
Köp Båt i Sverige, Svenska Kronor, Varberg-Svreige, Tel: 004634016805
VHF skolen
Fiskekort for småbådsfiskere
watergames, sejlerskolen for dig.
Islev Carshine
Navisco
Columbus Marine
daiwa fiskeudstyr
Mercury Parts
L H marine
Grizzly fiskeudstyr
Elektriske spil
Skælskør motormarine.
Danish Lure
Savagegear
Søredningstjenestens webside
Simrishamn Trolling
 
Tilmeldte:   2086